Skip to main content

Indbydelse til Kommunemesterskab i indefodbold 2.-3. januar 2027.

Sidste tilmeldingsfrist er
15. november 2026 

Indbydelse til Kommunemesterskab i indefodbold 2.-3. januar 2027.

Sidste tilmeldingsfrist er
15. november 2026 

Hermed indbydes til Kommunemesterskaber i indefodbold for alle årgange.

Sidste tilmeldingsfrist er 15. november 2026.

Man kan som spiller kun deltage på 1 hold i indefodbold.

Indefodbold afvikles efter DBU’s regler undtaget er antal spillere pr. hold.

For at deltage i Kommunemesterskaberne skal klubben være medlem af FSK Fodboldsamarbejdet i Kolding Kommune.

Holdene inddeles i puljer, hvor placeringen i puljen afgør den videre vej i cup-kampene.  3-bold afvikles i puljen, der spilles ikke videre i cup-system. Førstnævnte hold i 3-bold leder kampen. I de øvrige rækker, til og med U9 dømmes af klubber som deltager med hold i Kommunemesterskaberne, fordelt efter antal tilmeldte hold. Fra U10 og opefter dømmes kampene af dommere fra Sydøstjysk Dommerklub.

  • Husk at tilmelde holdene efter deres rigtige styrke, derved får vi mere lige kampe.
  • Alle hold sikres minimum 4 kampe.
  • Kommunemesterskaberne er tænkt for alle klubbens spillere.
  • Alle hold bør have en voksen ansvarlig leder med til stævnet.
  • Husk, at det er frivillige fra klubberne som arrangerer mesterskaberne for at give spillerne en god oplevelse.
  • Udeblivelse koster et ekstra hold gebyr.
  • Der afvikles finale i alle rækker undtagen i 3-bold.

Kommunemesterskaberne afvikles i de rækker som er påført i tilmeldingsskemaet , såfremt der er hold nok til at afvikle rækken. Der bør være minimum 4 hold i en række for, at vi kan afviklet et mesterskab. Vi kan ved for få tilmeldinger blive nødt til at slå niveauer sammen eller rykke hold op i et højere niveau.

Præmier:
Der er erindringsgaver til alle spillere til og med U10.

I U8-rækken og opefter er der en T-shirt med teksten: ”Kommunemester” til det hold, som bliver Kommunemester. Nr. 2 får også en T-shirt, men med teksten ”Kommunemesterskaber”. De har hver sin farve.

Programmet
Programmet udsendes senest 15. december til klubbens kontaktperson og den person som tilmeldte holdet pr. mail. Desuden vil det ligge på hjemmesiden FSK-kolding.dk. Tilmeldinger kan også ske her på hjemmesiden med følgende link: Indefodbold: www.procup.se/cup/40662.htm

Regnskabet
Regnskabet for Kommunemesterskaberne fremlægges på generalforsamling i marts 2027.

Vi glæder os til at se jer.

Fodboldsamarbejdet i
Kolding Kommune
Stævnearrangørerne

TILMELDING til
Kommunemesterskaber i indefodbold